Gudrun
og Emils Balslev arbejde i modstandsbevægelsen udvides.
Gudrun og Emil flyttede efter brylluppet til Maribo,
hvor Emil havde fået arbejde hos Landinspektør Jungersen. Den 6. maj 1941
nedsatte Emil sig som selvstændig Landinspektør i Aars i Nordjylland.
Gudrun og Emil kom ind i modstandsbevægelsen i Aars,
hvor de lavede illegale blade fra en gang i 1943.
Deres arbejde med illegale blade bestod i, at de fik
et blad fra Aalborg, som Gudrun afskrev i stencil. Kæmneren i Aars duplikerede
bladet, og Emil, Michal Westergaard Jensen
( kaldet Mich ) og Børge Lauritsen fordelte så bladene i Aars.
Den 24. januar 1944 blev Gudrun og Emil om aftenen
kontaktet af en ung mand, som præsenterede sig som rejsesekretær i Dansk
Samling. Det var Christian Ulrik Hansen, som var gruppeleder i modstandsbevægelsens
afdeling i Nordjylland ( Region 1 ).
Efter at de havde følt hinanden på tænderne, og
Gudrun og Emil havde fået tillid i Christian Ulrik Hansen, kom det frem, at han
rejste omkring i Jylland og lavede grupper til våbenmodtagelse.
Det fremgår af Gudruns dagbog for denne dag, at hun
synes, at det var svær at træffe en bestemmelse om denne udvidelse af deres
aktiviteter i modstandsbevægelsen. Men hun konkluderer følgende:
…” men hvis jeg sagde nej, ville jeg altid føle mig
skyldig overfor Emil, når der efter krigen blev spurgt: Hvad har du gjort? Jeg
vil aldrig være en klods om benet på en mand. Og det er jo rigtig, det der skal
gøres. Vi sagde ja til ham og lovede at skaffe flere i løbet af ugen. Talte med
Mich (Michael Westergaard Jensen) og Børge (Børge Lauritsen), der straks slog
til. Børge skaffede Jørgen (Jørgen Rydder) Mich skaffede Abildgaard og Emil
Jens (Jens Peter Funk Lind).
Den 30. januar 1944 kom Christian Ulrik Hansen igen
– denne gang med instrukser til eventuel nedkastning den følgende dag, mandag,
om aften. Den nye gruppe havde fundet en egnet plads på Blære Hede, som
Christian Ulrik Hansen godkendte, men pladsen skulle også godkendes fra
England, hvorefter gruppen ville få kodeordet, som ville blive sendt over BBC`s
radio.
Om mandagen kom der ikke noget kodeord, men flere af
gruppens medlemmer benyttede samværet til at diskutere, om man skulle udelukke Børge, da ”han talte for meget.” Kun
Gudrun og Emil stemte for dette, mens resten af gruppen synes, at Børge var en
god dansk mand – så forslaget blev ikke til noget.
Fredag den 4. februar 1944 kom ”ingeniør Faber” med
nye instrukser – Faber var dæknavn for godsejer Flemming Juncker der allerede
fra 1941 havde tilknytning til den danske modstandskræfter. Flemming Juncker
var leder af den jyske modstandsbevægelse fra 1942 og til april 1944, hvor han
stærkt eftersøgt måtte flygte til England efter Hvidstensgruppens arrestation
(han havde rekrutteret gruppen til modstandsarbejde). Da han havde deltaget i
opbygningen af SOE-organisationen i Danmark og havde et særdeles værdifuldt
kendskab til store dele af modstandsbevægelsen blev han i SOE`s hovedkontor i
London ansvarlig for tilrettelægningen af nedkastningsoperationer i Danmark og
medlem af den danske SOE – sektions ledelse frem til befrielsen i 1945.
Lørdag den 5. februar 1944 kom kodeordet, og 4 fra
modtagegruppen i Aars cyklede ud til Blære Hede kl. 21.30. Maskinen fra England
kom ca. 1 time senere. Vejret var perfekt med fuldmåne, men de var for få
personer til at håndtere containerne, så de var først hjemme igen kl. 03 om
natten. Indholdet fra containerne blev gemt i et krat og først hentet og skjult
i Gudrun og Emils kælder to dage senere.
Tirsdag den 8. februar 1944 pakkede de ud og kikkede
på sagerne. Der var sprængblyanter, revolvere, maskinpistoler, isolerbånd og
meget andet, herunder også en radiosender og et pejleapparat.
Mandag den 14. februar 1944 kom en mand med en
hilsen fra ”Faber” for at se på sagerne. Det var ”Hans Jensen” – dæknavn for
Poul Ib Gjessing, der havde deltaget i etableringen af modstandsgrupper,
sabotage og våbenmodtagelse siden marts 1943 med basis i Aalborg.
Onsdag den 16. februar 1944 kom både Christian Ulrik
Hansen og Poul Ib Gjessing til Gudrun og Emil for at aftale transporten videre
af indholdet af containerne. Christian Ulrik Hansen gav samtidig ordre til, at Børge skulle sendes væk, fordi han var
for åbenmundet.
Lørdag den 19. februar 1944 blev det sidste flyttet
fra kælderen, så nu var kælderen tom. Børge fik samtidig at vide, at han skulle
væk med det samme, da han var eftersøgt af Gestapo. Børge pakkede sine sager
sammen og tog af sted til Aalborg, hvor der var skaffet ham en adresse, han
skulle opholde sig på, inden der blev rejsemulighed til Sverige – ”Han måtte
ikke gå uden for en dør!”
Samme dag kom Christian Ulrik Hansen tilbage til
Gudrun og Emil sammen med nogle venner fra Farsø og Ranum. Meningen var, at der
skulle lægges 2 grupper til Aars gruppen, og at Emil skulle være leder.
Christian Ulrik overnattede og da han
næste dag tog af sted, fik han pejleapparatet – en Eureca – med.
Fredag den 25. februar 1944 ringede Børge til Gudrun og Emil for at få dem
alle til at komme ind til Aalborg for at besøge ham. Han skulle rejse til
Sverige om søndagen og ville tage på Restaurant ”Kilden” for at få lidt
morskab. Da Børge ringede 2. gang,
bad de ham om at blive hjemme.
Børges
besøg på Restaurant ”Kilden” var den direkte årsag til, at hele Aars-gruppen
blev taget af Gestapo i løbet af få dage. Børge blev selv taget på Restaurant
”Kilden”.Emil og Michael Westergaard Jensen blev taget i deres hjem samme nat. Jørgen
Rydder og Jens Funk Lind et par dage senere. Hans Jørgen Henriksen blev taget
den 29. februar 1944. Christian Ulrik Hansen og Poul Ib Gjessing blev taget af
Gestapo på Aalborg banegård den 29. februar 1944.
Det fremgår af brevsamlingen, at min mor og jeg er
taget til Gudrun i Aars kort tid efter fængslingen af Emil. Gudrun er
højgravid, så Inger tager den 21. marts 1944 med hende på fængselsbesøg i
Aalborg, hvor Emil sidder. Men de blev ”på grund af forskellige forhold ikke
lukket ind, og vi måtte køre med uforrettet sag. 65 kr. lige ud af vinduet.”
Inger skriver den 22. marts 1944, at Emil er i nat
sammen med sine kammerater blevet transporteret til Vester Fængsels Tyske
Afdeling – antagelig på grund af det angreb, der blev foretaget på fængslet i
Aalborg natten i forvejen. Gudrun er forfærdelig ked af det! Hun kan på grund
af graviditeten ikke klare at rejse til København, selv om hun fik en
besøgstilladelse.
Præsten fra Aars fortæller (Pastor Bundgaard), at en
hel kortege af familier til de dødsdømte – her i blandt Gudrun med de tre børn
– tog med tog til København med en anmodning om benådning for de dømte. De
nåede frem til Hovedbanen ved middagstid, hvor de fik at vide, at alle de dømte
var blevet skudt i Ryvangen om natten.