 |
|
|
 |
|
Hjemmeværnets våben gennem tiderne.
De mange våben vækker politisk bekymring.
15. august 1945 hjemsendes de sidste modstandsfolk og regionerne afvikledes. De forsatte dog den opganisatoriske styring af de hjemsendte enheder.
Der blev herunder udstukket direktiver for afholdelse af visse øvelser samt registrering af våben.
De mange våben vækker politiske bekymring.
De mange højst forskellige våben gav anledning til alvorlig politisk bekymring. Hvordan skulle man holde styr på de mange, også svært kalibrede, våben der var i hænde på mange mange forskellige mennesker. Mennesker af højst forskelligt både politisk situation hvor russerne stod lige om hlørnet. og hvordan hindrede man misbrug til almindelige
kriminelle handlinger.
Dette ønske om kontrol med våbene blev faktisk den politiske vilje til at oprette hjemmeværnsforeningerne.
4. septemmer 1945 udsender generalkommandoen, nærmere retningslinier for dannelsen af hjemmeværnsforeninger. Modstandfolk der ikke ville tilslutte sig disse, skulle hjemsendes - uden våben.
Våben og ammunition var der mange af. Nedkastede samt efterladte tyske våben, speciel den tyske Mauser karabin 98,
med tilhørende temmelig store ammuntionsbeholdninger.
Der fandtes også tungere våben som f.eks. Bazookas og håndgranater.
Det svenske Gevær M/96 er et repetergevær med Mauserlås ligesom det tyske. som det kun adskiller sig fra i detaljer.
Geværet blev anvendt af Den Danskr Brigade under besættelsen og efter hjemkomsten i 1945, hvor det sammen med den britiske Lee ENFIELD riffel No. 4 udgjorde hærens geværbestand.
De svenske geværer, der fandtes i 3 forskellige udførelser, var meget præcise, hvorfor man satte stor pris på dem i hjemmeværnet, hvortil de kom, da de blev udfaset i hæren.
Kaliber: 6,5 mm
Længde: 126 cm
Vægt: 4 kg
Effektiv skudafstand: 4 - 500 m
Skudhastighed: Ca. 10 skud/min
Magasin: 5 skud
Foto: Harly Munkholm
Foto: Harly Munkholm
Dette våben, der i stor antal under besættelsen blev nedkastet til modstandsbevægelsen, blev i 1945 officielt brtegnet "9 mm Maskinpistol M.45E", da den blev indført i hæren.
Våbnet blev under krigen konstrueret i obersterne Sleap og Tickle i Enfield og fremstilledes i flere typer, hvoraf Mark II er den her i landet hyppigst forekommende. Typebetegnelsen er indstemplet i magasintuden, hvor en stjerne angiver en modifikation af hovedtypen.
Maskinpistolen var meget, anvendt i Hjemmeværnsforeningerne, men blev i Hjemmeværnet hurtigt afløst af Husguarnaen, der var mere pålidelig - til gengæld blev STEN-GUN`en anvendt så sent som i Vietnam-Krigen af både amerikanske og britiske specialstyrker m.fl. og indgår formodentlig endnu i disse våbenforråg.
Kaliber: 9 mm
Længde: 80 cm
Vægt: 3 kg.
Effektiv skudafstand: 200 m
Skudhastighed: 540 skud/min.
Magasin: 32 patroner.
Bren - gu`en, der er en vidreudvikling af det
tjekkiske lette maskingevær ZB 26, blev under krigen fremsyillet i Canada og indgik som standard gruppevåben i den britiske hær, ligesom en del blev nedkastet til brug for modstandsbevægelsen. Det er et præcist skydende, robust maskingevær med lav skudkadance.
Kaliber: 7,7 mm (kravepatron)
Længde: 117 cm
Vægt: 10,1 kg
Skudhastighed: 500 skud/min.
Effektive skudafstand: 1800 m
Magasin: 28 patroner.
US-KARABIN
("Partisanriflen") blev i stor antal nedkastet under besættelsen og blev anvendt både i hjemmeværnsforeningerne og i "det statslige", indtil den blev
udfaset i 1954 -52, bl.a. fordi det var vanskeligt at fremskaffe ammunition og fordi denne var for svag med hensyn til gennemslagskraft og præcision på længere afstand. Til trods herfor var den meget populær blandt brugerne, der med sorg ombyttede den med "Husguarnaen".
Kaliber: 7,50 mm
Længde: 90 cm.
Vægt: 2,3 kg.
Effektiv skudafstand: 100 m
Skudhastighed: ca. 30 skud/min.
Magasin: 15 patroner.
BAZOOKA (Rochet Launcher, Anti Tank M9) er et raketvåben, beregnet til udskydning af en brisantgranat med hullading mod pansrede maå og en forløber for det i hæren senere anvendte "raketstyr", der havde en kaliber på 89 mm.
Bazookaen består af 2 rørstykker, der sammenlåses ved et bajonetstykke. På det forreste findes en fast ildskærm, på det bageste er aftrækkersystemet, sigtemidler og skulderbøjlen fastgjort. Affyringen sker ad elektrisk vej, idet der i håndgrebet er indbygget en induktor. (Indktionsspole og magnet).
Kaliber: 60 mm
Længde: 150 cm
Vægt: 6,8 kg.
Maksimal skudvidde: 600 m
Effektiv skudafstand/kørende mål: 100 m
Gennembrydningsevne: 30-60 mm panserstål.
Der fandtes tillige en(ældre) model (M1) der bl.a. afviger fra M9 ved at være ud-i-et. Denne type har også været anvendt i hjemmeværnsforeningerne.
Også geværgranaten har skiftet betegnelse undervejs. Oprindelig hed de "P: M/49", hvilket i 1956 blev ændret til
"HU M/49".
Geværgranaten, der er en brisant hulladningsgranat, er beregnet til panserbekæmoelse inden for 100 m, idet granaten påsættes en granatstol, der påspændes geværpiben og udskydes ved hjælp af en særlig geværgranatpatron.
Dette er en øvelse geværgranat. Foto: Harly Munkholm
Dette er en øvelse geværgranat. Foto: Harly Munkholm
Karabiner 98k var en repetérriffel af Mauser modellen, der havde et internt magasin på fem 7.92 x 57 mm patroner, også kendt som 8 mm Mauser. De indførtes i våbnet ved hjælp af en laderamme med fem patroner, der ovenfra pressedes ned i magasinet. Våbnet blev udviklet fra tidligere Mauser modeller, specielt Karabiner 98b, der igen var udviklet fra Mauser Model 1898 kaldet
Gewehr 98
, der var baseret på
Lebel Model 1886
riflen, men var forbedret med et magasin med fem skud. Fordi riflen var kortere end de tidligere versioner fik den betegnelsen Karabiner 1898 Kurz, der betyder "kort karabin model 1898".
Riflen havde en bemærkelsesværdigt god præcision og en effektiv rækkevidde på op til 500 meter. Af denne grund blev den også anvendt med kikkertsigte, der udvidede dens effektive rækkevidde til ca 800 meter med en god skytte. Riflen var designet til brug med en s84/98 III
bajonet
og kunne affyre
riffelgranater
.
98k havde samme ulemper som alle rifler fra århundredeskiftet: Den var relativt stor og tung, og dens skudafgivelse var begrænset af hvor hurtigt skytten kunne genlade mellem hvert skud. Dets magasinkapacitet var kun det halve af den
britiske
Lee
Enfield
riffel
, men da det var et rent internt magasin gjorde det dog våbnet nemmere at bruge. Mens de allierede, både Sovjetunionen og de vestlige allierede, udviklede sig imod standardisering af semiautomatiske rifler, beholdt tyskerne under 2. verdenskrig sig til repetérriflerne da deres taktiske doktrin indebar at en infanterigruppes primære ildkraft var baseret på gruppens lette maskingevær. Deres problemer med at masseproduceret semiautomatiske rifler kan også have spillet ind.
I nærkamp var
maskinpistoler
ofte foretrukne, specielt i
bykamp
hvor en repetérriffels lave skudkadence ikke var brugbar. I slutningen af krigen blev Kar98k delvis erstattet af StG44, der affyrede en mindre kraftfuld patron (7,92 x 33 mm), men kunne bruges som en maskinpistol i nærkamp og bykamp. Der var sjældent nok StG44 rifler i omløb, men alligevel blev K98k produceret og brugt i stort antal af tyskerne under krigen, og riflen var stadig et effektivt infaterivåben i krigens sidste dage, indtil den tyske kapitulation i maj 1945.
K98 blev også brugt af hjemmeværnsforeningerne, da der var mange i omløb.
Kaliber: 7,92 mm
Længde: 111 cm.
Vægt: 3,9 kg.
Effektiv skudafstand: 4 -500 m.
Mundingshastighed: 745 m/s.
Magasin: 5 patroner.
Foto: Harly Munkholm
Foto: Harly Munkholm
Pistol M/46 er den sidste af John Brownings våbenkonstruktion og er fremstillet på den belgiske våbenfabrik "Fabrigue" National" (FN) fra 1935. Det er en selvladerpistol med bevægelig pibe, der i skudafgangen fastlåses til bundstukket. Internationalt betegnes pistolen HP/GP (High Power/Grande Puissance) på grund af den store magasinkapacitet.
Pistolen har været anvendt i mange lande over hele verden;
endog Værnemagten anvendte den i stort antal som "første linie-våben" på grund af dens kaliber og kvaliteter som feltpistol.
Den danske hær afholdt allerede i 1939 prøver med pistolen og afgav herefter bestilling på et antal, der imidlertid ikke blev leveret p.g.a. begivrnhederne i 1940, men efter besættelsen blev fornyede prøver indført som Pistol M.46. Våbnet har dog været kendt og anvendt tidligere, idet et stor antal camadiske High Powers var blevet nedkastet under besættelsen, og via frihedskæmpere fandt mange vej til hjemmeværndforeningerne.
De beliske pistoler tilgik hjemmeværnsregionerne depot ca.
01 juli 1951.
Kaliber: 9 mm
Længde: 197 mm
Vægt: 900 gram
Effektiv skudafstand: 30 m
Magasin: 13 patroner.
Denne pistol, der blev indført til afløsning for Pistol M/46, der ikke længere fandtes tidssvarende, blev allerede i 1948 gennemprøvet af Hærens Tekniske Korps, der vurderede dens feltduelighed som "tilfredsstillende". Den er fremstillet af "Schweizerische Industrie-Gesellschaft" (SIG) i Neuhausen, Sweitz efter samme konstruktionsprincip som M/46, men uden dennes magasinkapaciter; til gengæld er den mere præcis, men nok mindre robust.
I 1951 indførtes et 5,6 mm udskiftningssæt til brug ved træningsskydninger.
Pistol M/49 bleb leveret til hjemmeværnsregionen depot ca. 01 september 1951.
Kaliber: 9 mm
Længde: 120 mm
Vægt: 0,980 kg.
Effektiv skudafstand: 30 m
Magasin: 8 patroner.
Denne maskinpistol kan med rette betegnes som "det kære barn med mange navne", idet den i daglig tale blot hed "HUSQUARNA", men som officelt først hed !Maskinpistol M/37-39 S (tType Suomi)" eller "Husquarna", derpå "Maskinpistol M.44 Husquarna" for at slutte med betegnelsen "MP M/44 (37) (Husquarna)".
Maskinpistoler af denne type blev fremstillet i Sverige under betegnelsen M/37 - 39, og som sådan anvendt af Brigaden i Sverige og modsstandsbevægelsen, hvor begivenhederne omkring "den skæve våbenfordeling"er uløseligt knyttet til denne våbentype. Herefter blev den anvendt såvel i hæren som i hjemmeværnet og efter indførelsen af MP M/49 Hovea i hæren overførtes denne beholdninger til hjemmeværnet.
I Regionen ombyttede man de udleverede Sten-gun`s med Husquarnaerne i OKT kvartal 1955.
Kaliber: 9 mm
Længde: 77 cm
Vægt uden magasin: 3,97 kg
Skudhastihhed: 800 skud/min. (100 skud/min.
Effektiv skudafstand: 200 m
Magasin: 50 patroner.
Foto: Harly Munkholm
Foto: Harly Munkholm
Garand-geværet, der er opfundet af L. C. Garand på arsenalet i Springfield og antaget af den amerikanske hær i 1936, er en gastrykslader med cylinderlås og fast magasin.
Det blev indført i den danske hær i 1950 som dennes standardgevær - Gevær M/50.
Geværet tilgik hjemmeværnet i løbet af 1953, hvor det blev anvendt af finskytter og geværgrenadere med energa-gevær-granaten.
Kaliber. 7,62 mm
Længde: 111 cm
Vægt: 4,3,kg.
Effektiv skudafstand: 4 - 600 m
Magasinkapacitet: 8 patroner.
Gevær 53 (17)
er, som parantesen antyder, fra 1917, hvor det indførtes i den amerikanske hær i forbindelse med deltagelsen i 1. verdenskrig. Geværet har lås af Mausertypen og er konstrueret på grundlag af den britiskeEnfield riffel nr. 3 fra 1914.
I 1940 blev store mængder leveret til England, hvor de blev forsynet med røde bemalinger på forskæftet, for at markere anvendelsen af en rillelpatron i modsætning til de gængse engelske kravepatroner. I Danmark blev geværet udelukkende anskaffet til hjemmeværnet, der fik det i 1953, og hvis hovedvåben det blev i mange år.
Indfasningen af geværet skabte lidt problemer med amunitionen, idet kammeret ikke helt passede til den danske 7,62 mm skarp patron. Samtlige våben måtte reguleres, og for HJVR IV vedkommende blev dette udført ved Otterup geværfabrik.
Kaliber: 7,62 mm
Længde: 118 cm
Vægt: 4,3 kg
Effektiv skudafstand: 4 - 600 m
Nagasinkapacitet: 5 patroner.
LET MASKINGEVÆR M/48
("Jomfru Madsen") afløste de engelske Bren-gun`s der havde været benyttet fra hjemmeværnsforeningernes tid.
Dette dansk konstruerede og fremstillede maskingevær, der byggede på erfaringere fra førkrigstidens rekylgeværer, var i de rette hænder et særdeles velskydende og træfsikkert våben, hvis største mangel var, at det blev ladet fra magasin og ikke fra bånd. Det gjortde stor fyldest i både hær og hjemmeværn, indtil det blev udskiftet med M/62.
Kaliper: 7,62 mm
Længde: 116 cm
Vægt uden magasin: 9,8 kg
Skudhastighed: 500 550 skud/min (120)
Effektiv skudafstand: 500 m
Magasin: 30 patroner.
Denne maskinpistol, der er udviklet i Sverige, hvor den første antagne blev betegnet "Hovea M.44", blev hjembragt af Den Danske Brigade i Sverige i et antal af 1 stk.. der blev overgivet til Hærens teknisk Korps til nærmere undersøgelse.
I 1948 opnåede H.T.K. fremstillingsret til våbnet, men først i 1950 kunne man foretage prøveskydninger med de første 750 dansk fremstillede MP M/49. I 1951 foretog man forsøg med løsskydningspiber og svensk løs ammunition, og i 1952 kunne man afslutte fremstillingen af det første parti dansk producerede maskinpistoler og satte samtidig en produktion på 15,000 i gang. Samme år indførtes en ændret magasintype, hvilket er forklaringen på, at der findes to lidt forskellige magasintyper til dette våben
MP M/49 fordeles i forhold til Husquarnaen er dels prisen, der kun udgjorde ca. 1/3 af denne, dels den lavere skudkadance og større præcision og lettere betjening - alt efter svenske forsøgsresultater fra 1944/45.
Kaliber: 9 mm
Længde: 808 mm
Vægt: 3,32 kg
Effektiv skudafstand: 200 m
Skudhastighed: 600 skud/min
Magasin: 35 patroner.
Foto: Hæren`s Kampskole
Foto: Hæren`s Kampskole
Maskingeværet MG M/62 (MG 62) er et vesttysk fremstillet båndføde maskingevær, der stort set er en videreførelse af det tyske maskingevær M/42, der under 2. verdenskrig havde vist sig som et af de mest effektive og robuste gruppevåben, bl.a. på grund af sin høje skudhastighed. I Danmark blev det indført til brug i hele forsvaret som afløser for "Jomfru Madsen".
Kaliber: 7,62 mm (kort Nato-patron)
i modsætning til GV M/50
og GV M/53 (17)
Længde: 113 cm
Vægt: 11,6 kg.
Effektiv skudafstand: 6-800 m
Skudhastighed; 1200 skud/min
Patroner pr. bånd: 50
Foto: Hæren`S kampskole.
Foto: Hæren`S kampskole.
Panserværnsvåben M/72.
Også kalder Pnæv. herhjemme, våbnet er et såkaldt engangsvåben. DVS. når våbnet er brugt så smider man det fra sig.
Våbnet er et Panservåben og har en kaliber på 66 mm.
Våbnet er udfaset fra alle forsvaret grene, herunder Hjemmeværnet.
Finskyttegevær GV M/66 (75)
Hjemmeværnet har siden 1966 haft et finskyttekoncept, og gevær M/66 med sigtekikkert blev i sin tid anskaffet til formålet. Gevær M/66 er som bekendt af samme type som gevær M/75.
Finskyttegevær GV M/66 er udfaset af Hjemmeværnet.
Teknisk set er gevær M/66 nedslidt. For ikke at afskære nogle muligheder har Hjemmeværnskommandoen besluttet at anskaffe et mindre antal finskydningsgeværer/finskyttegeværer af samme familie som det canadiske gevær M/95, der nu bliver indført i hjemmeværnet.
Geværet er en finskytte udgave af Heckler & Koch G3 (kendt som Gevær M/75 i Forsvaret og Hjemmeværnet).
Kaliber: 7,62 x 51 mm
Magasin: 20 skud
Gevær M/66 fra H&K har siden udviklet sig til mere specialiserede finskyttegeværer:
MSG-90, PSG-1 og HK417, alle fra Heckler & Koch
84 mm DYSEKANON M/65/94 (DYKN M/65/94)
84 mm DYSEKANON M/65/94.
Beskrivelse.
84 mm Dysekanon M/65/94 er et mandbåret, direkte skydende rekylsvagt panserværnsvåben. Dysekanonen kan afskyde hulladnings-, røg-, brisant- og lysgranatpatroner. I hjemmeværnet anvender vi dog kun hulladningsgranatpatroner! Dysekanonens affektive skudafstande er for en 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 m/motor:
700 meter - mod stationær mål under forudsætning af, at afstanden er bestemt med laserafstandsmåler.
600 meter - mod kørende mål under forudsætning af, at afstanden er bestemt med laserafstandsmåler.
400 meter - mod stationært og kørende mål, såfrem afstanden er bestemt/bedømt på anden måde.
Historie.
Dysekanon M/65/94 er af mærket Carl Gustav og er et svensk produkt. Det er udviklet op igennem 50`erne og begyndte at blive eksporteret i løbet af 1960`erne.
I 1978 begyndte det danske forsvar en undersøgelse af indførelsen af et let panserværnsvåben til infanteriet. I afprøvningen indgik Carl Gustav M2, MILAN og DRAGON.
Ud af de tre våben var Carl Gustav som viste de bedste resultater bl. a. opnåede man en træfning på 60 % af de afgivene skud ud til 800 m. Man anbefalede en anskaffelse af Carl Gustav, bl. a. fordi den er billig i anskaffelse og billig at anvende, nem at betjene og vedligeholdelse, samt kræve meget uddannelsestid.
Dysekanon M/65/94 er en modificeret udgave af Dysekanon M/65 Carl Gustav.
Data:
Kaliber: 84 mm
Vægt: Samlet vægt: 16,6 kg
Dysekanon: 15,3 kg
Trefod: 1,3 kg
Sigtekikkert: 1,1 kg
Længde 113 mm
Ammunition: Hulladningsgranat
Skudkadadance: 4 - 5 skud/min
Foto: Hjemmeværnet.
Foto: Hjemmeværnet.
Sigtemidler.
Dysekanon anvender primært med Sigtekikkert M/65/94, eller alternative med de faste sigtemidler såfrem sigtekikkerten er uanvendelig. Alternativt kan Natsigteobservationsudstyr M/94 anvendes.
Faste Sigtemidler.
De faste sigtemidler er placeret på siden af dysekanonen.
Sigtekikkert M/65/94 anvendes i forbindelse med dysekanon M/65/94 som kanonens primære sigtemiddel.
Data.
Forstørrelse 3 gange.
Foto: Hjemmeværnet
Foto: Hjemmeværnet
Natsigteobservationsudstyr M/94
Natsigteobservationsudstyr M/94 (NATSIOPS)
Natsigteobservationsudstyr M/94 kan anvendes til skydning i mørke inden for våbnets effektive skudafstand.
Data.
Forstørrelse: 3,3 gange
Vægt: 1,4 kg
Foto: Hjemmeværnet
Foto: Hjemmeværnet
Laserafstandsmåler (LAN)
Laserafstandsmåler M/98 er en elektronisk afstandsmåler, som er udviklet specielt til brug for 84 mm dysekanon M/65 - 94.
Laser afstandsmåler M/98 anvendes til afstandsbestemmelse fra 50 meter og ud til 2.500 meter i såvel dagslys som mørke.
Data.
Vægt: 1.2 kg
Forstørrelse 1 gange.
84 mm dysekanon M/65/94 med påmonteret laserafstandsmåler og sigtekikkert M/65/94
84 mm dysekanon M/65/94 med påmonteret laserafstandsmåler og sigtekikkert M/65/94
5.56 mm GEVÆR M/95 (GV M/95)
Beskrivelse
5,56 mm gevær M/95
er et magasinfødet, luftkølet, automatisk genladende våben, der primært anvendes til bekæmpelse af personel på afstande ud til 500 meter
. Geværet kan derudover også anvendes med upansrede køretøjer.
Historie
Er canadisk fremstillet, dog på en Colt licens, og som de fleste nok kan se så er det M 16 man har kopieret, dog med den væsentlige forskel at der er OP-sigte på GV M 95.(Dette dog ikke på alle) Kort fortalt stammer M16 geværet tilbage fra starten af 60’erne, hvor det så har gennemgået flere modifikationer frem til i dag.
Sigtemidler
Geværet anvendes med rødpunktssigte eller optisk sigtemiddel som primært sigtemiddel, og med det åbne sigtemiddel som reserve. Begge sigtemidler monteres på styrerammens monteringsskinne (Weaver-rail).
Åbne sigtemiddel
Det åbne sigtemiddel er en integreret del af geværets bærehåndtag. Det åbne sigtemiddel er det mest anvendte sigtemiddel i hjemmeværnet.
Optisk sigte
Det optiske sigte fungere ved hjælp af en prisme, der gør, at det er et meget kort sigtemiddel, selv om det har en stor forstørrelse og stor lysstyrke. Det optiske sigte er konstrueret med et selvlysende retningspunkt til brug i mørke eller under dårlige lysforhold.
Data
Forstørrelse: 3,4 gange
Afstandstromle: 200 - 800 m
Kaliber: 5,56,x45 mm (Cal. 223)
Vægt m. 30pt, og optik: 4,4 kg
Længde: 100 cm
Løbslængde: 44,5 cm
Magasinkapacitet: 30 patroner
Skudkadance: 700 - 900 skud/min
Effektiv skudafstand: 300 m
SE MERE HER: 5,56 mm gevær M/95
Foto: Harly Munkholm
Foto: Harly Munkholm
5.56 mm KARABIN M/96 (K M/96)
Beskrivelse
5,56 mm karabin M/96
er et magasinfødet, luftkølet, automatisk genladende våben, der primært anvendes til bekæmpelse af personel på afstande ud til 500 meter. Karabinen kan derudover også anvendes med upansrede køretøjer.
Historie.
Et canadisk licens produkt fra Colt.
Denne gang er dog XM 177 og/eller Colt Commandoen der er kopieret.
Sigtemidler.
Geværet anvendes med rødpunktssigte eller optisk sigtemiddel som primært sigtemiddel, og med det åbne sigtemiddel som reserve. Begge sigtemidler monteres på styrerammens monteringsskinne (Weaver-rail).
Åbent sigtemiddel (ÅS)
Det åbne sigtemiddel er en integreret del af geværets bærehåndtag. Det åbne sigtemiddel er det mest anvendte sigtemiddel i hjemmeværnet.
Optisk sigte
Det optiske sigte fungere ved hjælp at en prisme, der gør, at det er et meget kort sigtemiddel, selv om det har en stor forstørrelse og stor lysstyrke. Det optiske sigte er konstrueret med et selvlysende retningspunkt til brug i mørke eller under dårlige lysforhold.
Data
Forstørrelse : 3,4 gange
Afstandstromle: 200 - 800 m
Data
Kaliber: 5,56,x45 mm (Cal. 223)
Vægt m. 30pt, og optik: 3,9 kg
Længde: 85 / 77 cm
Løbslængde: 31,5 cm
Magasinkapacitet: 30 patroner
Skudkadance: 700 - 900 skud/min
Effektiv skudafstand: 300 m
Foto: Harly Munkholm
Foto: Harly Munkholm
Forsvaret køber nye geværer af typen M/10
En opgraderet version af gevær M/95 og karabin M/96 er nu på vej til de danske soldater. I midten af april ankommer de første opgraderede geværer, der får navnet M/10 C8IUR, og som der nu anskaffes 5000 styk af.
Forsvarets Materieltjeneste (FMT) har netop underskrevet en kontrakt med Colt Canada om levering af 5000 styk gevær M/10, der er en opgraderet version af gevær M/95 og karabin M/96.
Geværerne vil blive leveret løbende over to år, hvor der vil komme 2500 styk i 2010 og 2500 styk i 2011. Prisen er godt 112 millioner danske kroner.
Det opgraderede gevær afspejler, at der er sket en udvikling siden indførelsen af M/96. For det opgraderede gevær har en såkaldt ”flydende pibe”, som kun er hæftet på styrerammen, hvilket giver forbedret præcision. Derudover er geværet let at tilpasse til skytten, også selvom de er links-skytte, altså holder geværet mod venstre skulder og sigter med venstre øje.
Bedre tilpasning til skytten
Geværet har også seks positioner i den udtrækkelige kolbe frem for M/95’s manglende mulighed for justering og M/96’s tre positioner. Derved kan geværet bedre tilpasses ved anvendelses af blandt andet fragmentationsvest.
Geværet M/10 C8IUR har også et aftageligt forreste greb og en række andre forbedrede funktioner. Et eksempel herpå er, at M/10 har rails hele vejen rundt på forskæftet, hvilket vil sige, at der er flere muligheder for at montere ekstraudstyr.
Tekniske specifikationer M/10, C8IUR
- Vægt: 3,7 kilo
- Længde tilbagetrukket: 81 cm
- Længde udtrukket: 89,2 cm
- Mundingshastighed: 890 meter per sekund
- Semiautomatisk: 45-65 skud per minut
Let støttevåben M/04 ( LSV )
Let støttevåben M/04 ( LSV )
Let støttevåben M/04 er produceret af Diemaco (nu: Colt Canada) under navnet Light Support Weapon.
Våbenet er indfaset i spejder- og infanterienheder i Hæren og der er indkøbt 556 stk. til Hjemmeværnets indsatsstyrke som erstatning for let maskingevær M/62.
Let støttevåben M/04
forventes at blive indfaset som erstatning for LMG M/62, men der arbejdes der for at LSV bliver maskingeværskyttens personlig våben, mens LMG 62 overgår til at blive decideret gruppevåben. Dsv. at en MOTOV gruppe kommer til at råde over såvel to stk. LMG, som alle kan indsættes- afhængigt af opgaven.
Fordelene ved LSV er indlysende; det er i samme familie som GV M/95 og K M/96, og har som følge deraf mange kompatible komponenter og samme kaliber. Ydermere er det magasinfødet og kan benyttes samme magasiner som gevær M/95 og karabin M/96, hvorfor omfordeling af ammunition inden for enheden ikke alene gøres muligt, men uhyre nemt, idet ammunitionen ikke skal omlades fra et bånd til magasiner.
Ulemperne i forhold til Let maskingevær M/62 er den lavere skudkadence, dårligere gennembrydningdevne som følge af en mindre kaliber, den manglende mulighed for båndfødning og ikke mindst den manglende mulighed for pibeskift.
Teknisk data:
Kaliber: 5,56 x45 mm (cal.223)
Vægt: 5,4 kg
Vægt (ladt) 5,9 kg
Længde: 100 cm
Løbslængde: 50 cm
Riffelgange: 6
Skudkadence: 600 - 725 skud/min.
Eff. skudafstand: 800 m
Mundingshastighed: 940m/s (3380km/t)
Det Historiske Selskab i Hjemmeværnsregion IV
Årsskrift 1990.
Hjemmeværnet - våben med data. ( HJV.DK )
Hærens Kampskole.
Foto: Harly Munkholm
|
|
 |
|
|
|