 |
|
|
 |
|
Billedet er fra et træf på hjemmeværnsgården i Fjerritslev, i 2010 med "gamle radioer SMH - SMJ mm "
Billedet er fra et træf på hjemmeværnsgården i Fjerritslev, i 2010 med "gamle radioer SMH - SMJ mm "
Opstart på signaltjenesten.
Hjemmeværnet overtog radiomateriel m.v. fra Hæren, som var gammelt, men efterset, d.v.s. anvendeligt men uhensigtsmæssigt til hjemmeværnets anvendelse .
Årsagen til den bemærkninger er den store teknologiske udvikling indenfor elektronik, der prægede perioden ca. 1950 - 1975. Overgangen fra radiorør til det trykte kredsløb, til mikrochips. Det uhensigtmæssige bestod i materiellets oprindelige anvendelse. For de langtrækkende radior var det materiel, der i hæren havde været indbygget i køretøjerne -
hjemmeværnet havde ingen køretøjer - så tilbehøret til stationen måtte ofte kombineres med løsninger, der gjorde det muligt at flytte materiellet under tag, hvilket krævede en større mamdsksbsstyrke.
Blader vi lidt tilbage i tiden - til tiden før det statslige hjemmeværn - hjemmeværnsforeningstiden, så var meldingstjenesten vanskelig at gennemføre. Den blev gennemført via det permanente telefonnet og motorordonnanstjenesten. Man arbejdede på landsledelsesplan på at få to radiotyper bygget - en til regionsforbindelsen og en kortdistancesender/modtager til kompagniforbindelserne.
Ingen af de planlagte stationstyper nåede at komme i anvendelse. Til gengæld blev der af radioamatører bygget et ukendt antal sender/modtagere som " fuldte " med over i det statslige hjemmeværn, for at dække et umiddelbart behov.
Tildelingen af senderfrekvenser var lille og den samme frekvens kunne meget vel være tildelt enheder flere steder i landet. (Hvis der i det hele taget var nogen...)
Radiostation SMH. (SM19)
Endeligt i 1953 kom den længe ventede radiostetion SMH
( sender/modtager type H ) som benyttedes til forbindelse region - distrikt og fra distrikt til kompagni. SMH - stationen krævede en god operatør, det var en stationstype, der var svær at håndtere. Nogle operatør blev " rimelig " gode til at oprette og betjene " apparatet " - andre blev "Radioentusiaster " og kunne etablere forbindelser over meget lange afstande.
" Apparatet " , som den blev døbt, kom ind i regionens liv fra 12. november 1953 og først faset ud i løbet af 1975/76 - en lang levetid. Det var ikke på grund af "ælde", den blev udfaset, men ny teknik gjorde den "Samarbejdsvanskelig", uhåndterlig og for tung.
SMH havde en A - station og en B - station, A - stationens frekvensområde var 2.000 - 8.000 KHz (2.0 - 8,0 MHz) fordelt på 2 områder.
B - stationens frekvensområde var ca. 235.000 HKz (235 MHz).
Da stationstypen var " amplitudemoduleret ", var rækkevidden meget afhængig af terræn, frekvens, tidspunkt på døgnet og vejret, men antennen var " ekstemt" vigtig. Radiosenderen
kan være aldrig så kraftig i sin udgangseffekt, men hvis antennen er forkert placeret, eller ikke har den korrekte længde, vil rækkevidden være/ blive begrænset.
Hvis ovennævnte var i orden " kunne" man, med en " rimelig "
god radiooperatør opnå forbindelse på ca. 10 km. ved telefoni (tale) og ca. 20 km. ved telegrafi (CW). En god radiooperatør kunne under "stationære" forhold etablere forbindelsen over ca. det dobbelte antal kilometre.
SMH - stationen var en "strømsluger" - fodret med 12 volts akkumulator på 125 ampertimer skulle den holde i drift i ca. 12 tiner - under forudsætning af, at senderprocenten blev holdt på ca. 25 (75% modtagelse, 25 % sending).
En senere tilgået ladeensretter gav forøget driftskapacitet.
SMJ station.
SMJ - Station
Samtidig med indføring af SMH, indføres SMJ (sender/modtager type J) med frekvensområde 6,0 - 9,0 MHz. SMJ opnår ikke den grad af "popularitet" som SMH.
Stationen blev afløst af AN/ PRC-10.
Engelsk Radio - SM 38 - Radio.
Engelsk Radio – SM 38 – Station.
SM 38 blev indført i den britiske hær i 1942, til infanteri og luftbårne tropper, den var let og nem at betjene den.
Frekvensområde: 7,4 – 9,0 MHZ
Maksimal rækkevidde: ca. 3 km.
Vægt station komplet ca. 10,5 kg.
Efter 1945 indført i den danske hær.
SCR - 300
SCR – 300/BC – 1000
Er en amerikansk bærebar FM-radio fra slutningen af anden verdenskrig. Det er en af de første FM-radioer nogensinde har brugt af hæren. Det var ment som en bærebar radio, men kan nemt bruges som en fast eller mobil radiostation.
Det var den standard radio i mange lande.
Galvin Manufacturing, blev omdøbt til den mere velkendte Motorola i 1943, var den primære leverandør til denne radio. Under krigen byggede Motorola mere end 50.000 af disse radioer og Marine Corps var de første der fik SCR – 300 den sommer 1944. Derefter blev den nye radio standard.
Anvendelsesområde.
Radiostation SCR-300 er en kompakt bygget station for radiotelefoni. Den kan anvendes både stationært, mobilt og transportabel. Vægten er ca. 17 kg med batteriet BA-70, men kan ved anvendelse af batteriet BA-80 bringes ned på ca. 15 kg.
Station består af følgende hoveddele:
Sender – modtager BC – 1000 – A
Batterikasse med batteri BA-70 eller BA-80.
Rækkevidde:
Med lang antenne AM-131-A ca. 4,5 km.
Med kort antenne AN-130-A ca. 3 km.
NB. Dette gælder for fladt terræn og om dagen.
Frekvensområde:
Sender 40,0—48.0 MHZ.
Modtager 40,0—48,0 MHZ.
SCR-300 er doneret af Oberst (Pens) S. A. Matthiessen.
Radiostation AN/PRC-10
Radiostationen AN/PRC-10 er lette, bærebare (Walkie-Talkie), som indholder em kobineret sender og modtager.
Radiostationen er beregnet til radiotelefoniforbindelser over korte afstande med andre stationer af samme type eller stationer, der arbejder med frekvensmodulation (FM) i samme frekvensområde.
Stationen kan vel brug af specialtilbehør også benyttes som pejlestationer og som relæstationer i en radiokæde (ej hjemmeværnet, brugt som delingsradio).
Stationen kam fjernbetjenes ved hjælp af fjernbetjeningdudstyr AN/GRA-6.
Radiostation C/ PRC-26.
Anvendelsesområde.
Radiostationen C/PRC-26 er en kompakt bygget, frekvensmoduleret station. Den er mandbåren og beregnet til tovejs radiotelefoniforbindelse over kortere afstande og anvendes som kompagnistation.
Frekvensområde:
Sender 47,0 - 55,4 MHz. Modtager 47,0 - 55,4 MHz.
Rækkevidde ca.1,5 km.
Stationstype.
Stationsbetegnelse C/PRC-26 er efterfulgt af et bogstav, såsom A-B-C osv. Bogstavet angiver stationens kanalfrekvenser.
Radiostation DA/PRC-261
DA/PRC-261
Radiostation DA/PRC-261 mandsbåren grupperadio, som er udviklet af Phillips i Danmark. Dens forgænger er C/PRC-26,
PRC-261 er korter en C/PRC-26, da batterikassen er meget korter. Desuden har den 12 kanaler fordelt på 2 områder A og B. C/PRC-26 har kun 6 kanaler.
Anvenselse.
Den blev brugt på deling niveau, samt af Politikompagni.
Frekvensområde:
Sender 47,8 - 55,4 MHz. Modtager 47,8 - 55,4 MHz. ( 12 faste kanaler )
Rækkevidde ca.3 km.
Denne station er en dansk forbedret, udgave af C/PRC-26 med dobbelt så mange kanaler og transistorstyret.
AN/PRC-25 og AN/PRC-77
AN/PRC-25 og AN/PRC-77
Radiostationerne AN/PRC-25 og AN/PRC-77 er frekvensmodulerede (FM) sender-modtager.
PRC-77 er en fuldtransistoriseret udgave af PRC-25. Der er ingen betjeningsmæssige forskelle, og ydeevnen er den samme.
Radiostationerne er beregnede til radiotelefoniforbindelser over kortere afstande og kan samarbejde indbyrdes samt med stationer af typerne AN/VRC-12, AN/VRC-43 til - 49 og radioer i 2061-serien (dog kun på PRC-25/PRC-77 frekvenser), eller lignede stationer i frekvensområdet 30 - 75,95 MHz.
Radionstationerne rækkevidde er ca.8 km., men denne kan, afhængig af antennetype, frekvens, placering, terræn m.m., ofte forøges kendeligt.
AN/PRC-25 stationen er udfaset fra hjemmeværnet, afløser er AN/PRC-371 i 2061 serien.
Strømforsyning.
Tørbatteri DBA-386 eller batterikassette, HJV (kun AN/PRC-77)
Teknisk data:
Frekvensomåde: Lavt område 30,00 til 52,95 MHz.
Højt område 53,00 til 75,95 MHz.
Antal kanaler: 920.
Automatisk kanalvalg: 2 (vilkårligt)
Kanalafstand: 50 KHz.
Signaltype: Telefoni og 150 Hz tone.
Modulation: FM.
Sendeeffekt: 2 watt.
Squelchtype: 150Hz tonesquelch.
Rækkevidde: Lang antenne ca. 8 km.
Kort antenne ca. 4 km.
Radiostation i 2061 - serien
DA/PRC 281
Anvendelse: Til forbindelse til HJVK – HJVD og HJVD
– HJVR.
Frekvens:
26 – 75,975 MHX ( 2000 kanaler )
Rækkevide:
30 km.
Energi:
28V ( evt. + DBA – 386afh.af opstilling )
Komponenter: Radio DA/PRC 281, effektforstærker RB
25 og strømforsyningsenhed SF 281.
DA/PRC 281 er ved at blive faset ud og erstattes af
DA/PRC 271.
Udviklet af A/S Bravour, senere Terma.
Fjernbetjeningsudstyr AN/GRA 39
Fjernbetjeningsudstyr
AN/GRA 39
Anvendelse: Kan anvendes til RDO DA/PRC 281,
DA/PRC
271, DA/PRC 371 oh AN/PRC 77.
Fjernbetjeningskassen opstilles indtil ca. 3 km.
Fra
radiostationen med feltkabel.
Kilder mm.
Foto: Harly Munkholm, HHSH.
|
|
|
|
|
|