Uniformer gennem tiderne.

Blandet uniformer mm. 1947

 
Alt andet end våben manglede man. Uniformer var der intet af p.gr.a. uniformsforbuddet fra 1937, og pressen var ikke venligt stemt for at uniformere " noget man kalder hjemmeværnsforeninger".

Så man nøjedes i begyndelsen med armbind. Kedeldragter forsøgtes indført for at spare på den sparsomme private garderobe, men disse kunne ikke fremskaffes i hverken rette mængder til rette pris.

Man blev tilbudt, og med dispensation fra uniformsforbuddet, indkøbte man 30.000 engelske battledress der blev farvet blå eller sorte. 
Dette var ikke nogen større succes. Dels krympede uniformerne under denne farvning, og dels var de langt fra farveægte. Omstændigheder der også førte til lidt moro i krogene i det øvrige samfund. Det var ganske afgjort ikke forfængelighed der førte til medlemskab i hjemmeværnsforeningerne.

Fra hjemmeværnsforeningers tid. Befalingsmandsskole, (Gruppeføre) på Hadsten Højskole i 1947. Herfra deltog Niels Jokansen og E. Stoltze. Som det kan ses var det i høj grad et halv civilt foretagende

Armbind hjemmeværnsforeninger.

Hjemmeværnsforeninger armbind M / 1947

Australske uniform M/45.

Den australske uniform, som var den første hjemmeværnsunitorm, idet alle blev iklædt med en sådan ved oprettelsen i 1949.
Af de tiloversblevne australske uniformer syede man senere lotternes første  khakiuniform M/1952. Uniformen kendes på sine 4 lommer (snittet minder en hel del om M/69), hvor de 2 nederste virkeligt kunne indholde noget ! Den australske hue kendes fra de danske felthuer på, at opklapningen ikke er smal fortil, hvorfor hærmærket er anbragt på denne.

Dels var der nogle kolde vintre, og så var uniformerne ikke egnede til vore breddegrader, det var tynde australske uniformer, og så var der heller ikke noget der hed undermundering. Folk måtte bruge hvad de selv havde at gøre godt med, men man mødte frem og gik til sagen med stor iver.

Hjemmeværnssoldaten på billedet er iklædt en australsk M/1945 uniform, der blev benyttet fra 1949 og til slutningen af halvtredserne. Soldaten er bevæbnet med gevær M 53/17.

Uniform M/44.

Hjemmeværnets første uniform, den australske uniform m/45,
der senere blev udskiftet med den danske uniform M/44.
Den engelske battledress-uniform, model Hongkong, der blev model for den danske uniform M/44.

Billedet er fra vores udstilling, soldat med uniform M/44, med engelsk hjelm og med minesøger M/50

Uniform M/58.

Gruppefører og geværskytte under bevogtning af en mindre bro. Begge er iført kamkuniform M/58 og basissystem M/45.

Gruppeføren har grupperadio (C/PRC-26) og er bevæbnet med maskinpistol M/49. Geværskytten er bevæbnet med gevær M/66.
Opstillingen er typisk for 1970`erne og frem til den sløringsmønstrede kampuniform M/84, blev indført i slutningen af 1980`erne.

Lotteuniform M/62

Lotte iklædt Lotteuniform M/62. Uniformen blev brugt til pænere brug og var meget inspireret af den type de britiske kvindekorps anvendte under verdenskrigen.

Arbejdsuniform for Lotter.

Signallotte sidder ved en SMH-radio, der blev anvendt til distriktet eller fjernere enheder.
Radiostationen blev anvendt i hjemmeværnet frem til 1975.
Lotten er iklædt arbejdsuniform og den baret type, der kun blev anvendt af lottekorpset.

Forsøgsuniform T/68.

Officer i forsøgsuniform T/68, overrækker Hjemmeværnets 10 års tegn til mening i uniform M/59.
Forsøgsuniformen var inspireret af snitte i det britiske battledress og blev anvendt i en årrække.
De to uniformstyper blev anvendt inddtil indførelsen af den nuværende udgangsuniform M/69 i begyndelsen af 1970`erne.

Uniform M/69.

Uniform M69 er udgangsuniformen til repræsentativt brug. Den består af en jægergrøn jakke med guldknapper og grågrønne benklæder med en smal sort tresse i sidesømmen.
Til daglig anlægges baret, jfr ovenfor, perlegrå skjorte og sort slips og sorte sokker.
Til uniformen kan anvendes sorte sko eller sorte læderstøvler (med posede bukser holdt af elastik eller nedstukket i støvlerne). Der kan anvendes grå (eller sorte) handsker.
På reversen monteres afdelingsmærker med underlag jfr. ovenfor om baretten mærke.
Skulderdistinktioner monteres på skulderstropperne, som hertil må gennemstikkes med et stumt redskab.
Dertil berettigede kan anlægge duelighedstegn på rødt underlag i en eller flere vandrette rækker af tre tegn over højre brystlomme.
På venstre brystlommes springfold bæres nedhængt i strop afmærkning for den enhed, man er designeret til.
Over venstre brystlomme bæres af dertil berettigede ordensspænde. Jakken bæres knappet.

M69 (Uniform fin) stadig gangbar.
Indtil 1. Juli 2010 er det stadig godkendt at bruge M69'eren som fin uniform. Dette skyldes én udskydelse af udfasningen pga. mangel af uniformsgenstande til M04 tjeneste.
udgangen af 2011 bliver M/69, udfaset.

Dansk Camouflage M/ 84 .

Udvikling af sløringsmønster til uniformssystem M/84.

 I perioden 1977-1984 udviklede og afprøvede Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT) i nært samarbejde med Hærens Materielkommando (HMAK) et sløringsmønster, tilpasset danske grønne miljøer, til nyt kampuniformssystem M/84. Det nye system afløste det daværende ensfarvede system M/58. 

Baggrund
Opgaven, som HMAK stillede FOFT, omfattede udviklingen af et formbrydende slø-ringsmønster til nyt kampuniformssystem. Det stillede krav var, at mønstret i danske grønne miljøer gav størst mulig sløringseffekt overfor både visuelle og nærinfrarøde (nattesynsudstyr) observationer på afstande såvel over som under 300 m. Spørgsmålet om effekten af sløringsmønster kontra ensfarvet sløring, der anvendtes på M/58-systemet, havde været drøftet, uden at der dog kunne drages en endelig konklusion. Det var påvist, at den ensfarvede sløring for M/58 i danske miljøer var mere effektivt end forskellige mønstrede uniformer på afstande større end 300 m. Af forsøg i Storbritannien fremgik, at mønstrede uniformer gav en bedre sløring ved observation i afstandsintervallet 0-300 m. På denne baggrund udformede HMAK de førnævnte krav.Der forelå endvidere oplysninger om uheldige erfaringer med observation med nattesynsudstyr mod M/58. Under en allieret øvelse i Tyskland var danske styrker, iklædtM/58, blevet observeret af britiske enheder. Det blev rapporteret, at de danske uniformer var markant mere detekterbare end andre nationers soldater. Dette problem hidrørte fra det alt for høje nærinfrarøde refleksions-niveau for M/58-sløringsfarven.

Uniform M/01

Det har længe været et ønske at få en let (sommer) jakke til M/84.
Det kan jo ikke undgås at kampuniformen bliver svinet til, når man har været på øvelser og skydebane.
Derfor har man ønsket en let jakke til M/84.
Hjemmeværnskommandoen har så besluttet at udlevere en ny uniform, bukser og jakke, (M/01).